Magnus Cort i top-15 i hollandsk spurtsejr

Det lykkedes ikke for Magnus Cort at kæmpe med om sejren på sidste etape af Volta a la Comunitat Valenciana.
Magnus Cort sluttede som 15 på femte og sidste etape af Volta a la Comunitat Valenciana. I stedet blev det den hollandske sprinter Dylan Groenewegen, som tog sejren i et sprinteropgør på målstregen i Valencia.

På opløbet i Valencia var der et styrt, som Magnus Cort lige nåede at undvige. Og den bornholmske rytter formåede aldrig at blande sig i kampen om sejren.

Til gengæld passede den bornholmske rytter på Astanas kaptajn Ion Izagirre, og de to ryttere kom i mål sammen. Det betyder, at Corts spanske holdkammerat tager den samlede sejr i Volta a la Comunitat Valenciana.