Godmorgen Bornholm mandag den 11. februar 2019

Det bliver en mandag mest med skyer, blæst og byger. Temperaturerne lægger sig omkring 3 grader.
Mandagen på Bornholm bliver mest skyet og i løbet af dagen kommer der enkelte byger, som kan være med slud. Temperaturerne kommer op mellem 3 og 5 grader, og vi får jævn til hård vind omkring nordvest.

I aften og i nat bliver det tørt og klart vejr og temperaturerne falder til omkring frysepunktet. Vinden bliver jævn til hård fra nordvest.

Færger og fly afgår og ankommer som planlagt mandag morgen.

Bornholms Politi melder om en sædvanligvis rolig nat på Bornholm.