Minister skal ind i sag om kvindekrisecenteret

Lea Wermelin vil have socialministeren til at gå ind i sagen om, at kvindekrisecenteret, bare i år, har måtte afvise 17 kvinder, fordi de mangler plads.
I en mail til TV 2/Bornholm skriver Lea Wermelin, at hun har stillet følgende spørgsmål til socialministeren, som opfølgning på vores historie om pladsmangel på kvindekrisecenteret:

"Ministeren bedes kommentere artiklen ”Krisecenteret mangler plads” fra TV2 Bornholm d. 11/4-19, herunder om ministeren mener, at det er rimeligt, at kvinder i krise afvises på Bornholm pga. pladsmangel, og om ministeren vil tage initiativer for at imødekomme problemet og sikre flere pladser, herunder ressourcer til ambulant rådgivning?"

På kvindekrisecenterets generalforsamling i tirsdags, så de blandt andet tilbage på 2018, hvor de måtte afvise 19 kvinder.
Og i de første måneder af 2019 har pladsmanglen også været tydelig for krisecentret. Her har de måtte afvise 17 kvinder.

Her kan du læse den artikel, som Lea Wermelin beder socialministeren om at forholde sig til.