Nye ungdomsboliger bliver indviet

Boligselskabet Bo42 er snart klar til at præsentere deres nyopførte ungdomsboliger i Rønne.
De har været ventet med spænding. De nye beboere står allerede klar med flyttekasserne. Nu er de her.

Bo42 kan i morgen, fredag den 26. april, indvie de første 11 af deres nye ungdomsboliger i Rønne.

Det er første gang i 20 år, at Bo42 opfører nye boliger på Bornholm. Og det skal blive til i alt 30 energivenlige ungdomsboliger.

Boligerne ligger nær Campus Bornholm. Således er det også meget passende, at de første 11 beboere, der snart kan indtage de respektive 37 kvadratmeter, er studerende. De kan se frem til at bo i selvstændige boliger med eget køkken, bad og sovehems.

I videoen ses opførelsen af boligerne fra 13. november sidste år.