Ungevalg: Uddannelsessnobberi og politik for unge

Hersker der uddannelsessnobberi på Campus Bornholm? Ligger kokkefaget højere end gymnasium i hierarkiet? Det svarer de unge på i valgautomaten på Campus i dag.
De studerende på Campus Bornholm har i de her dage mulighed for at tale frit fra leveren i TV 2/Bornholms midlertidige valgautomat - et par stole, afskærmning, et kamera og en mikrofon.

I dag handlede spørgsmålene blandt andet om, hvorvidt der hersker snobberi omkring uddannelserne på Campus Bornholm, hvilke uddannelser, der ligger øverst i hierarkiet, hvad det værste og bedste ved politik er, og hvor meget de unge ved om politik. Og her skal samfundslæreren lukke ørerne, ifølge en af de unge...

Hør svarene i videoen.

TV 2/Bornholm er rykket ud på Campus Bornholm i forbindelse med det kommende Folketingsvalg. Her bliver der sendt direkte i den her uge og næste uge til og med onsdag. Det sker fra klokken 07.45 på hjemmesiden, TV og Facebook.