FV19: De bedste lygtepæle er taget

Kristendemokraternes Bjarne Hartung Kirkegaard må nøjes med andenrangslygtepæle, fordi EU-valget kommer først.
- Jeg synes, Lars Løkke har været lidt af en nøler, men nu kom det, og vi er klar!

Sådan siger Kristendemokraternes lokale kandidat Bjarne Hartung Kirkegaard om det forestående folketingsvalg den 5. juni.

Han hilser valget på Grundlovsdag velkommen. Det er jo demokratiets festdag, siger han, men erkender, at valget til Europaparlamentet den 26. maj giver nogle problemer:

- Det betyder, vi får nogle dårligere placeringer i lygtepælene, fordi der er mange andre, der allerede har sat valgplakater op. Vi plejer at være nogle af de første, siger han med et smil.

I videoen fortæller Bjarne Hartung Kirkegaard også, hvilke emner han vil slå på i valgkampen.