Nye trafiktavler advarer om øget fartkontrol

Tre steder på øen oplyser politiet nu om, at der på strækningen jævnligt bliver foretaget fartkontrol.
Et nyt skilt i skilteskoven udenfor Aakirkeby fortæller, at her er der de næste seks kilometer er større risiko for, at der er fartkontrol og dermed risiko for at få en bøde.

Bornholms Politi har i samarbejde med Rigspolitiet sat de nye trafiktavler op tre steder på Bornholm. Placeringerne er valgt ud fra Rigspolitiets analyse over steder, hvor der er flest færdselsuheld relateret til for høje hastigheder.

Det oplyser Michael Winsløw, leder af færdselsafdelingen ved Bornholms Politi.

Skiltene står i udkanten af Aakirkeby i retning mod Rønne, ved Pedersker og ved Åvej i Rønne.

Formålet er at få folk til at lette foden fra speederen.

Hør mere i videoen.