Spyfluelarver lukkede slagteriet

Torsdag måtte Danish Crown i Rønne indstille slagtningerne, mens man gjorde rent efter fund af spirende spyfluelarver.
Et parti kød er blevet kasseret og slagteriet i Rønne grundigt rengjort, efter Fødevarestyrelsen og slagteriets egenkontrol torsdag fandt spirende spyfluelarver.

Det bekræfter pressechef Jens Hansen fra Danish Crown.

- Det er jo et eksempel på, at fødevaresikkerheden virker, og at det blev opdaget og klaret, før det blev til risiko for forbrugerne, siger han.

Siden da, er der brugt tid på at få gjort rent og få gået tingene efter, forklarer han, og derfor har man stort set ikke fået slagtet svin fredag heller.

Artiklen opdateret med oplysning om, at rengøring og slagtestop er fortsat fredag.