FM19 Frederiksen: Forhandlinger er konstruktive

Danmarks måske næste statsminister indtog fredag middag talerstolen på Folkemødet.
- Lige nu sidder og forhandler om en ny regering. Der er mange ting, der skal falde på plads. Stemningen den er god, det går fremad, vi er ikke i mål endnu.

Sådan lød det fra kongelig undersøger og formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, da hun lidt over et indtog hovedscenen på Folkemødet.

Efterfølgende listede hun en lang række emner, som et flertal af danskerne har stemt for bliver ændret.

- Vi skal ansætte flere medarbejdere til vores mindste, til vores ældre. Vi skal sikre mere tid, omsorg og kvalitet i vores sundhedsvæsen. Og vi skal stoppe nedskæringerne på de unges uddannelse, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Vi bliver nødt til at have styr på, hvor mange mennesker der kommer hertil udefra, så integrationen kan blive bedre. Vi skal passe på Danmark, og vi skal passe på verden. Og børnene på Sjælsmark - selvfølgelig skal vi også passe på dem.