FM19: Op mod 30 unge festede voldsomt

Mellem 20 og 30 unge mennesker havde så voldsom en adfærd på Cirkuspladsen natten til lørdag, at vagterne måtte tilkalde politiet.
Ifølge en lokal vagt festede nogle unge mennesker så voldsomt, at Folkemødets vagter måtte tilkalde politiet. Den lokale vagt fortæller, at de unge mennesker blandt andet kravlede rundt på TV 2/Bornholms studie-container.

Politiets presseansvarlige på Folkemødet bekræfter hændelsen:

- De havde en voldsom adfærd, skubbede til hinanden og råbte af politiet. To af dem blev anholdt og sigtet for fornærmelig tiltale mod politiet, siger Michael Schollert.

Ifølge Michael Schollert var der tale om mellem 20 og 30 unge mennesker.

Derudover blev aftenen og natten på 25 cyklister, der kørte uden lys, og 10 cyklister, der kørte mod ensretning - alle fik de en bøde.

Slutteligt fortæller Michael Schollert, at en bilist, der kørte i retning mod Folkemødet, blev standset af en patruljebil.

- Der var en patrulje, der tilfældigt kom til at køre bag ved en bilist, der brugte det meste af vejen, og det viste sig også, at han var beruset.