Uddannelsesaktivering: Bornholm på sjetteplads

Bornholms Regionskommune er gode til at anvende uddannelse til at få ledige i job. Det fremgår af en undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Der er flere veje ud af ledighed. En af dem er uddannelse. En ny undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation viser, at Bornholms Regionskommune er sjette bedst til at anvende uddannelse som vej ud af ledighed.

- Det er en glæde at konstatere, at Bornholm ligger i top 10 på en delt 6. plads blandt kommuner, der bruger uddannelsesaktivering. Det en tendens, som LO Bornholm gerne ser fortsat, skriver formand for LO Bornholm, Jens Christian Olsen i en mail.

- Bornholm har brug for opkvalificeret arbejdskraft. Og er man midlertidigt sendt på reservebænken i forhold til arbejdsmarkedet, så skal tiden bruges effektivt til at få nogle nye kvalifikationer.

Top 10
Frederikshavn 56 procent
Vesthimmerland 44 procent
Thisted 43 procent
Ikast-Brande 41 procent
Køge 41 procent
Hjørring 38 procent
Bornholm 38 procent
Silkeborg 37 procent
Rinkøbing-Skjern 36 procent
Fredericia 36 procent