Sæl soler sig på Balka

En sæl har her til eftermiddag svømmet i land på Balka Strand. Her ligger den og gør sig til for det øvrige strandpublikum.
Mange udnytter i dag det gode vejr til en tur på stranden. Men strandgæsterne på Balka har i dag fået uventet besøg.

Her til eftermiddag svømmede en sæl i land til stor glæde for strandgæsterne. Her har den ligget ved bredden og hygget sig i det lækre vejr.

- I juni og juli måned føder sælen sine unger, og ved mange af landets kyster kan man derfor opleve, at der ligger sælunger helt alene på stranden, skriver Naturstyrelsen på sin hjemmeside.

- Når sælungen ligger alene tilbage på stranden, så er det fordi sælhunnen er svømmet ud for at finde føde, så hun kan producere mælk til ungen.

Sælen er et rovdyr, det er derfor vigtigt at holde afstand.

- Man skal under ingen omstændigheder gå hen til dem eller røre dem, skriver Naturstyrelsen på sin hjemmeside.

Se mere i videoen.