Ølenevej åben igen for gennemkørsel

Tirsdag morgen skred en tankbil ud i rabatten på Ølenevej, og Bornholms Politi blev nødt til at spærre vejen. Nu er vejen igen åben for gennemkørsel.
Politiet spærrede tirsdag morgen Ølenevej omkring nr. 59, i forbindelse med at en tankbil blev trukket op på kørebanen.
Tirsdag eftermiddag har Bornholms Politi åbnet for afspærringen af vejen, og bilister kan nu frit passere strækningen igen.

Grunden til at vejen var afspærret i flere timer, skyldes blandt andet mange vandboringer i området, og derfor blev tankvognens indhold pumpet over i en anden tankvogn, før den blev trukket op.