Gudstjeneste i Bjergbakkebruddet

Menigheden i Vestermarie samt alle andre interesserede er inviteret til gudtjeneste i det fri i aften.
I aften bliver der holdt gudstjeneste med korsang og prædiken i det gamle stenbrud bag Lille Bjerregård i Vestermarie. Det sker klokken 19:00.

Koret Sanglærkerne medvirker ved gudstjenesten og synger for, og prædikant er sognepræst Cæcilie Jessen.

Det oplyses, at der vil være nogle stole at sidde på, men må også gerne selv medbringe en klapstol eller et tæppe - og eventuelt en kande kirkekaffe til bagefter.

Bliver vejret for dårligt i aften, vil gudstjenesten blive flyttet til Vestermarie Kirke.

Her på redaktionen har vi kigget i vejrudsigten, og heraf fremgår det, at det skulle blive en tør og måske lidt kølig sensommeraften.