Wonder indfører rygeforbud

Ifølge festivalen var de afgrænsede rygeområder en succes sidste år, og de har derfor besluttet at indføre forbuddet igen i år.
På Wonders Facebookside lyder det, at det ikke er tilladt at ryge udenfor de tilladte områder, og selvom opslaget får en blandet modtagelse, mener festivalen succesen fra sidste år skal gentages.

- Vi havde en positiv oplevelse med rygeforbuddet sidste år. Det sviner mindre, og så er der mindre at rydde op for de frivillige, siger Sarah Marie Jensen fra festivalens kommunikationsgruppe.

Opslaget får en blandet modtagelse i kommentarfeltet, men festivalen forklarer, at reglerne er udstedt i samarbejde med brandvæsnet og politi, og opfordrer gæsterne til at overholde forbuddet.

Rygeforbuddet gælder også på campingpladsen og områderne, hvor det er tilladt at ryge kan findes flere steder på pladsen, blandt andet ved siden af barerne.