Livredderne har haft en rolig sæson på Bornholm

Sommeren har været køligere end sidste år, og ifølge Trygfonden er det grunden til, at der ikke har været flere aktioner på Bornholm.
Trygfondens livreddertårne er lukket ned for i år, og aktionstallet er blevet opgjort.

På Bornholm har der været 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 1 forebyggende aktion og 128 oplysende indsatser.

Førstehjælpsaktioner dækker over små-skader, som hvis du eksempelvis bliver ramt af en brandmand eller stukket af en bi.

Aktionstallet er lavere end sidste år, og det skyldes ifølge Michael Iwersen, der er uddannelsesleder ved Trygfonden, at der har været færre sammenhængende dage med badevejr end i sommeren 2018.

Han mener i øvrigt, at de forebyggende aktioner er med til at gøre en forskel.

- Vi ved, at når vi oplyser om faren, forebygger vi, at folk kommer i livsfare, og det er noget, der glæder os, siger Michael Iwersen.