Penge kommer tilbage i kommunekassen fra udligning

Bornholms Regionskommune skulle spare 60 millioner på grund af udligningsordningen, men et økonomisk boost til kommunerne sikrer en del af pengene tilbage.
Der er gode nyheder til Bornholms Regionskommune. Det ser ud til, at kommunen alligevel ikke skal spare 60 millioner kroner på grund af udligningsordningen. En ordning, hvor velhavende kommuner giver til de fattige kommuner, så serviceniveauet er alle landets 98 kommuner.

En ny økonomisk aftale sikrer nemlig 2,2 milliarder kroner, som skal fordeles mellem landets kommuner. De penge, som Bornholms Regionskommune modtager, må gerne bruges til at mindske besparelsen på de 60 millioner.

- De ekstra penge, kommunerne får, kan godt bruges til at lukke hullet fra udligningsordningen, siger Jacob Bundsgaard, formand for Kommunernes Landsforening.

Det vækker glæde hos borgmester Winni Grosbøll.

- Det har set noget dystert ud, så det er dejligt, at vi ikke skal spare lige så meget, siger Wini Grosbøll.

Ud over de 2,2 milliarder er er en speciel pulje på 350 millioner kroner, som skal gå til særligt vanskeligt stillede kommuner, fortæller Social- og indenrigsminister, Astrid Krag.

- Vi søger selvfølgelig den pulje, så vi kan få endnu flere midler, siger Winni Grosbøll.