Kom helt tæt på køer, kalve og grise

Søndag den 15. september vil det være muligt at komme tæt på bondegårdens dyr.
Formålet er at formidle hvad de danske landmænd gør for at blive mere bæredygtige.Og her kommer brug af ny teknologi ind i billedet.

En teknologi der blandt andet kan hjælpe med at gøde mere præcist, og hjælpe med genanvendelse af dyrenes gødning til at producere biogas.

Hvis man er interesseret i hvordan danske landmænd kan producere fødevarer i verdensklasse med mindst mulig klimapåvirkning, så inviterer 62 landmænd over hele landet alle nysgerrige danskere på besøg og fortæller om emnet.

Her på Bornholm åbner Langemyregaard stalddørene op for nysgerrige sjæle. Her har Peter Koefoed og hans søn Thorbjørn koefoed, en gård med grise. Peter bor der, mens Thorbjørn bor på en af nabogårdene.

I staldene har de 600 søer og deres pattegrise. Når pattegrisene vejer cirka 7 kilo.

På søndag er der mulighed for at hilse på alle grisene, komme på hestevognstur, høre om bier og honning og besøge gårdmarked med lokale produkter.