Døgnrapporten: Overlæs på 66%

Tirsdag aften blev varebil med påhængsvogn stoppet på Torneværksvej. Den var lastet 66% mere end det tilladte.
Formentlig blev det meste af politiets personale sat på sagen om den døde lastvognschauffør på Sydhavnsvej i Rønne, for derudover er tirsdagens døgnrapport temmelig kort.

Tirsdag kl. 22:05 blev en varebil med påhængsvogn standset på Torneværksvej i Rønne. Vogntoget var overbelastet med 864 kg, hvilket svarer til et overlæs på 66%.

Tidligt tirsdag - kort efter kl. 08 - kørte en 73-årig mand frem for ubetinget vigepligt fra Bager Sonnes Gade i Nexø. Han kolliderede med et andet køretøj, som kom kørende ad Stormgade. heldigvis kom ingen alvorligt til skade.