/artikel/passagerer-strandede-i-ystad
Passagerer strandede i Ystad

Foto: TV 2/Bornholm

En flok passagerer blev søndag aften efterladt på Ystad Havn. Da de lidt forsinkede kom fra terminalen og ud til Bornholmerbussen var den kørt
Af: Christian Hansen

En uproblematisk sejltur fra Bornholm, med den sidste færge til Ystad søndag aften, blev afløst af en ret ubehagelig oplevelse, da en flok rejsende kom til terminalen på Ystad Havn. Passager Lasse Green Henriksen fortæller onsdag til TV 2/Bornholm, at man måtte vente længere tid end normalt på bagagen::

 - Den kommer så ud efter 20 minutter eller sådan noget i den stil, og vi tager vores bagage, skynder os alle sammen ud, og så er bussen kørt, siger Lasse Green Henriksen, Tåstrup.

 - Jeg synes, det er rigtigt ærgerligt, at sådan noget kan ske, siger Ann Hartl, formand, Bornholms Passagerforening.

Hverken Bornholmslinjen eller Bornholmerbussen havde onsdag lyst til at tage det fulde ansvar for at passagerer blev efterladt i Ystad:

 - Det sker tilsyneladende fordi Bornholmerbussen ikke ved, hvor mange passagerer de skal have med og derfor kommer til at køre, før alle passagerer er mødt op til bussen, siger Jesper Maack, PR- og kommunikationschef, Bornholmslinjen.

På spørgsmålet om hvorfor bussen ikke ventede på alle i Ystad søndag aften, svarer direktør Jørgen Andersen:

 - Ja, vi vidste jo ikke, at de var der. Det viser sig jo bagefter, har vi fået at vide, at det var broklappen på færgen, der ikke kunne gå ordentlig ned, så bagagetoget kunne ikke køre ud. Så man havde holdt de passagerer, som skulle hente deres bagage, dem havde man holdt tilbage inde i terminalen, siger Jørgen Andersen, direktør, Bornholmerbussen.

Der er dog håb for, at noget lignende ikke vil ske igen:

 - Skulle det her problem opstå igen, så tager vi selvfølgelig fat i den chauffør, der holder nede på pladsen og siger til ham, at han lige skal være opmærksom på, at der er lidt ventetid, siger Jesper Maack, PR- og kommunikationschef, Bornholmslinjen.

I søndags endte det med at de strandede passagerer fik en togtur sammen til København. Som en kompensation har Bornholmerbussen givet gratisbilletter til de passagerer, selskabet ikke fik med søndag aften.

Video Player is loading.
Advertisement
Current Time 0:00
Duration 0:00
Loaded: 0%
Stream Type LIVE
Remaining Time 0:00
1x
    • Chapters
    • descriptions off, selected
    • captions off, selected
        Download vores nye mobil app her