/artikel/stor-succes-for-ny-bog-om-bornholm
Stor succes for ny bog om Bornholm

Bogen "BornholmBornholmBornholm - Kysten rundt" blev lanceret sidst i november måned. Og allerede nu er bogen en stor succes.
Kristina Finne
"BornholmBornholmBornholm - Kysten rundt" er navnet på den nye bog, som blev lanceret den 30. november 2019.

Overraskende mange købere af bogen, som er på dansk, har været fra udlandet, fortæller Janne Vestergaard, som er forfatter til bogen. Cirka 10 procent af køberne har været tyskere, men bogen er også sendt af sted til både Norge, Sverige, Canada, USA og Australien.

Især tyskerne har været søde til at skrive lange mails, om hvor meget de holder af Bornholm og mange er kommet på øen gennem mere end 30 år, fortæller Janne Vestergaard.

- Det er meget rørende, at køberne giver sig tid til at fortælle om deres tilknytning til Bornholm, hvilke steder, de holder mest af og ikke mindst, at de vender tilbage med pæne ord om bogen, når de har kigget den igennem, skriver hun i en pressemeddelelse til TV 2/Bornholm.

Bogen er dels solgt via forfatterens hjemmeside Bornholmrocks.dk og dels på en messe i Hillerød.
Senest er bogen kommet til salg på Bornholms Kunstmuseum, i Brohuset ved Hammershus, hos William Dam i Rønne, hos Bog & Idé i Nexø og Hørsholm samt på DAT’s kontor i Bornholms Lufthavn.

Det er BornholmBornholmBornholm der sammen med flyselskabet DAT står bag bogen.
Kan Folkemødet og Wonderfestiwall være afholdt ulovligt?

Skal vi frygte aflysning af Folkemødet og Wonderfestiwall? Nej, mener ekspert

En professor og tidligere formand for Planklagenævnet vurderer, at det kan være tvivlsomt, om Wonderfestiwall kan nøjes med en landzonetilladelse for at holde et lovligt arrangement, mens han er temmelig sikker på, at Folkemødet behøver en lokalplan.

Download vores nye mobil app her